Bordtennisudstyr som julegave

Lad os rådgive om bordtennisudstyr, hvis det er det du overvejer til dit barn.
Der er mange muligheder:

Klubtrøjer kan købes til 225 kr
(trykt m. klublogo og Vendsyssel Sparekasse)

Træningsdragter kan købes til 575 kr
(trykt m. klublogo og Vendsyssel Sparekasse)
Hvis navnetryk ønskes, koster det 40 kr ekstra per polo/tr.dragt.
Bestillinger foretages direkte ved BTEX.dk, hvor du skal bare sige, at du er fra Sjørring og skal have brysttryk og rygtryk ifølge aftale

Skum og svamp: bestilles hos BTEX.dk

Bat for nybegynderen
For nybegynderen er det optimale bordtennisbat karakteriseret ved god kontrol, samt moderat fart og skru. Det er vigtigt med et bordtennisbat, hvor det er let at udføre slagene, og hvor man har mulighed for at lave dem ”rigtigt”. Derfor må battet ikke være for hurtigt og skruet, så det bliver svært at spille med, på den anden side skal der være en hvis skru, så det er muligt at lave slagene.
En anden vigtig faktor er det rigtige håndtag. Det er vigtigt at battet kan holdes afslappet for at opnå den bedst mulige kontrol, samt udvikle den bedst mulige teknik. Derfor anbefaler mange trænere lidt mindre greb.

2 gode begynderbat – også til den rigtige pris:
Den gode løsning: Andro Start-belægning på Supreme All+ battræ
Den bedste løsning: 729 Supersoft belægning på Supreme All+ battræ

Bat for den letøvede (spillet i en periode på 1-3 år)
For en letøvet bordtennisspiller, er det – ligesom hos begynderen - vigtigt med et bordtennisbat, med god kontrol og mere moderat skru og fart. Her kan både fart og skru dog med fordel øges en smule i forhold til hos begynderen.
Kombinationen af relativt bløde allroundbattræ, som sikrer lang boldkontakt og dermed god kontrol, og belægninger i god kvalitet med underlag i tykkelsen fra 1,5 til 1,8 mm, sikrer god kontrol og skru, kombineret med den rigtige fart.
Nogle gode bat, der lever op til ovenstående:

729 Supersoft-belægning på Supreme All+

Rapid Sound-belægning på Supreme All+

Donic Vario-belægning på Donic Appelgren Allplay-battræ
Læs mere