Medaljer Emilja ved Arctic Table Tennis Championship på Island


Sjørring Bordtennisklubs Emilija Joncuiskaite deltager i weekenden for det danske hold ved disse mesterskaber, hvor de møder landsholdene fra Færøerne, Grønland og Island..
Det danske hold, der består et jysk hold er et meget ung hold, men alligevel lykkedes det dem at vinde de Arctic Table Tennis Championship foran Island.
I den første kamp mod Grønland vinder Emilja Joncuiskaite sin single med cifrene 4-1, mens Ida Nielsen vinder sin første kamp og også den anden kamp, som hun må ud i, da Anne-Sophie Andersen taber sin single. Første holdkamp vindes altså 3-1. Næste kamp er mod Islands B-hold, der besejres med cifrene 3-0, hvor Emilija akkurat som de andre danskere vinder sin single.
Den 3. hold kamp er mod Islands A-hold og her kommer Danmark bagud 0-2 idet både Ida Nielsen og Emilja Joncuiskaite taber deres første kampe. Mette Sørensen vinder herefter sin single og herefter går både Ida Nielsen og Emilija Joncuiskaite ind og vinder deres kampe, så det blev en samlet sejr på 3-2.
Herefter er den sidste kamp mod Færøerne uden betydning, da indbyrdes kamp vil være gældende ved pointlighed mellem holdene. Damark taber 2-3 uden Emilja Joncuiskaite på holdet.
Men mesterskabet er hjemme for pigerne.

I single går Emilija videre som puljevinder idet hun slår bl. a den 3 seede islandske spiller Lilja Rós Jóhannesdóttir. I den efterfølgende runde er det kun Emilja, der overlever af de danske spillere, og hun står nu i semifinalen klar til at møde den færøske spiller Henriette Nielsen, som er en god bekendt af Sjørring. Henriette Nielsen er wm-deltager og spiller i den tyske liga. Emilja taber 1-4 til Henriette.
I double stillede Emilja Joncuiskaite op sammen med Mette Sørensen, som hun vandt det jyske mesterskab for piger sammen med. I indledendepulje går de videre som nummer 2, idet de taber til Lilja Rós Jóhannesdóttir og Eva Jósteinsdóttir fra Island. Dette betyder de ryger ind i de 2 andre danske piger, der har vundet deres pulje. Her bliver det lidt overraskende til en sejr til Mette Sørensen og Emilja Joncuiskaite.
I finalen møder de igen det islandske par fra puljen og må acceptere at det islandske par bare er bedre, idet de taber med cifrene 13-11, 11-9, 11-6. En plads som de danske piger er meget stolte af meddeler Emilja pr sms. ” Vi spillede rigtigt godt sammen og mentalt holdt vi hinanden oppe. De var bare for stærke.”


Altså en guld, en sølv og 1 bronze til Emilja. Stort til lykke

Artic TableTennis på Island

Artic TableTennis på Island