Med et nederlag og en vunden kamp fik Sjørring en absolut godkendt start i weekenden
Lørdag blev det til et nederlag mod Søhøjlandet, der er nedrykker fra elitedivisionen. Her tabte Sjørring 4-8. Søhøjlandet er i år væsentligt forstærket med 1 kineser og 2 svenskere, således at deres danske spiller Claus Larsen i år kun er 4. single. Holdet må helt sikkert betragtes som en af favoritterne til oprykning.
Elias Ranefur blev Sjørring store spiller med fuld gevinst, idet han vandt alle sine 3 kampe. Gustaf Ericson vandt 1 af sine 2 kampe, mens Jens E Jensen og Tomas Schmidt måtte gå fra holdkampen uden gevinst.
Ikke mindst Elias Ranefurs sejr over Søhøjlandets nye 18 årlige kineser var ret imponerende.
Søndag var det oprykkerne fra Ribe, der var på besøg. Ribe råder over den på papiret stærkeste spiller i 1.division - kineseren He Ping, men igen gjorde Elias Ranefur rent bord og slog kineseren 3-0. De 2 andre kampe vandt Elias også ret sikker Gustaf Ericson tabte til He Ping, men vandt sikkert sin anden kamp. Sammen vandt de 2 svenskere også deres double, mens Tomas Schmidt vandt sine 2 singler og Jens E Jensen også tog en kamp, så resultat blev 8-3 til Sjørring.
I år er der kommet en ny regel således at alle kampe stoppes, når et hold har vundet 8 kampe.
Den kun 17 årige Elias Ranefur har vist sig at være et rigtigt stærkt kort for Sjørring. Han er både teknisk og mental en meget stærk spiller og det er derfor ikke uden grund at han netop er avanceret til at være nr 53 i Europa blandt spillere under 17 år..