Hvilken oplevelse!!!

Og så var det hele ved at gå galt. Fredag aften meldte Jan Ove Waldner sig syg, men vi valgte at se om det ikke gik bedre lørdag. Desværre ikke og hvad gør man så! Man ringer da til Maze og spørger om han ikke har lyst til at komme! Det havde han - også selv om alle flyafgange var udsolgte. En ledig billet med navnet Jan Ove Waldner kunne ikke bruges til noget, men Maze tog da bare bilen. Der udbrød klapsalver i hallen, da afløseren blev offentliggjort. Grymer fra Sisu/MBK sprang også ind, da der kom afbud fra Dorocinski fra B75.  Selv den kliche, der skulle trykkes trøjer efter nåede at blive ændret, så Maze kom på. LH er derfor den eneste ejer af en trøje med Jan Ove Waldner og Appelgreen på. Hvis det havde været et frimærke var den trøje mange penge værd

Maze debuterede altså efter sin skade i Sjørring. Fantastiske kampe, hvor alle hyggede sig og så særdeles flot bordtennis. Autografjægerne havde kronede dage og man behøver ikke lang tid på Facebook for at se profilbilledere med idolerne sammen med vores lokale spillere. Maze vandt i finalen over Bentsen. I semifnalen havde Maze slået Gustaf Ericson, mens Bentsen vandt over Appelgreen.
En stor tak til spillere, sponsorer og de mange frivillige hjælpere.

Se billeder under Galleri
 
Hygge ved stjernetræf i Sjørring Bordtennisklub