Emilija Joncuiskaite fik en flot 5. plads ved Top 12 på Bornholm

Undervejs slog hun en landsholdsspiller og tog sæt fra den senere vinder – og det hele med lånt bat.

I den første kamp mødte Emilija den senere vinder Ren Shipping. Her tabte Emilija 1-3 og det sidste sæt kun med 10-12. Ren Shipping har i år spillet og vundet kampe i herrernes 1. division. Næste kamp udviklede sig til ren krise, idet Emilija fin bortdømt sit bat. Hendes belægning målte 2,12mm mod 2,04mm. De 0,08mm resulterede i at hun ikke måtte spille med battet. Et bat som hun har brugt hele sæsonen uden problemer. Dommernes forklaring på hvordan en lovlig belægning pludselig kunne være ulovlig, gik på at limlaget evt kunne være blevet for tykt. Derfor måtte Emilija i hast låne sit bedstefars bat, der minder om hendes eget bat. Med dette lykkes det alligevel at Emilija at tage sæt fra ungdomslandsholdsspilleren Sophie Walløe, men tager alligevel 1-3 i en særdeles jævnbyrdig kamp. En kamp, som Emilija nok kunne have vundet med eget bat. Før næste kamp får Emilija skiftet den lovlige belægning fra eget bat over på bedstefarens bat, som hun hermed måtte spille resten af turneringen med.

Næste kamp vinder hun trods batskifte 3-0 over Mette Sørensen. Næste modstander var ungdomslandsholdsspilleren Sofie Bang Egeholt, der var seedet som nr. 5. Her er det en særdeles tændt Emilija, der slår sin modstander 3-1. Sofie Bang Egeholt spiller i udlandet for at få nok modstand, så det er en særdeles flot skalp Emilija får her.

De næste 3 kampe vinder Emilija 3-0, før hun møder ungdomslandsholdsspilleren Nikoline Kofoed, der dog er for stor en mundfuld, så det resulterer i et 0-3 nederlag. Kampen efter er det danske sølvmedaljetager fra DM Stephanie Christensen, Emilija møder. Her er hun uden chancer og taber klart 0-3, men herefter bliver det igen til 2 sejre, hvor af den ene er over den højere seedet Patricia Jensen. Her vinder Emilija 3-0.

Resultat for weekenden bliver således 4 nederlag og 7 sejre, hvad giver en særdeles flot 5. plads. 1 ungdomslandsholdsspiller slået undervejs, 2 placeringer højere end seedet og så med en lånt bat.

Vinder blev Ren Shipping foran Stephanie Christensen.

http://resultat.ondata.se/000117/